Keld Christensen

Det sker at vi glemmer adgangskoder. Også den til PSO borger. Men heldigvis kan man selv nulstille kode, og lave en ny.

Se herunder hvordan du gør! Du kan også hente vejledningen herunder på siden, og printe den ud.

 

side 1

side 2

I år fejrer vi CFD’s fødselsdag onsdag den 1. juni.

Alle beboere, brugere og medarbejdere i Søborg inviteres til fødselsdag med kaffe/te og lidt godt brød i Cafe Keller i Søborg fra kl. 10.00-11.00.

Kl. 10 vil CFD’s bestyrelsesformand uddele CFD’s Fælleslegat for Døve.

Alle er velkomne i Café Keller. Men man skal huske at tilmelde sig via sin leder, fra det område hvor man bor, eller arbejder.

CFD’s ledelse opfordrer også alle rundt omkring på CFD til at hejse flaget og markere dagen.

På PSO borger vil vi gerne se jeres billeder fra fejring af fødselsdag på CFD’s adresser rundt omkring i landet. Så del gerne og læg selv på!

 

På gensyn til fødselsdag!!

Hvad er demo.borger.dk
Demo.borger.dk er et læringsmiljø, som frit kan anvendes af alle til hjælp og undervisning i MitID og Digital Post.

På demo.borger.dk kan du i ro og mag i et lukket og fiktivt læringsmiljø blive fortrolig med, hvordan du logger ind med MitID, og hvordan du bruger Digital Post.

Demo.borger.dk er baseret på den fiktive bruger ’Johanne Jensen’. Dermed undgår du at indtaste dine egne personlige oplysninger, når du bruger demo.borger.dk, og der er ingen risiko for at sende information til en offentlig myndighed ved en fejl.

Hvad kan jeg på demo.borger.dk
På demo.borger.dk får du mulighed for at prøve at logge ind med et fiktivt MitID på forskellige måder – med MitID app, med MitID kodeviser og med MitID kodeoplæser. Du kan også prøve at logge ind på borger.dk med MitID.

Derudover kan du prøve centrale funktioner i Digital Post på demo.borger.dk. Du kan blandt andet se indbakken og læse post, prøve at oprette mapper og flytte post til mapper og tilmelde dig NemSMS. Alt sammen uden, at det sker i virkeligheden.

Du finder demo.borger.dk HER

 

Kom i gang med MitID

Se video på youtube her HER

 © Leveret af Komputer for Alle 21H2-opdatering

 

Ifølge uofficielle forlydender skulle Windows 11 være klar engang i oktober, og så kunne man måske tro, at det samtidig betyder et farvel til Windows 10.

Det er dog langt fra tilfældet.

Microsoft har allerede annonceret, at Windows 10 vil modtage opdateringer helt frem til den 14. oktober 2025, så hvis du ikke har lyst til at installere den nye Windows-udgave - eller din pc ikke er stærk nok - kan du fortsætte med Windows 10.

Funktionsopdateringer kører videre
Når Windows 11 bliver lanceret i løbet af efteråret, kan du vælge at hente den til din pc, men du kan også blot fortsætte med Windows 10.

I så fald skal du hente den kommende store funktionsopdatering, som gør Windows 10 endnu bedre. Og du skal naturligvis også fremover holde din Windows 10-pc opdateret for at få de bedste funktioner og den bedste sikkerhed.

Den næste store opdatering til din pc med Windows 10 hedder 21H2, og den lander efter planen i oktober som sædvanlig.

Forbedret sikkerhed i Windows 10
Der er netop kommet nye detaljer om den kommende store funktionsopdatering, 21H2, som især skiller sig ud på sikkerhedsområdet.

Således rummer Windows 21H2 en ny udgave af Windows Hello, som styrer login-sikkerheden på din Windows-pc, og understøttelse af den nyere WPA3 HPE-standard, som sikrer kommunikationen mellem din trådløse router og din pc.

Derudover er der blevet arbejdet på underliggende Linux-funktioner, hvor grafikkortets kraftige processor kan bruges til matematiske opgaver, hvilket skulle resultere i en hurtigere oplevelse.

IT-vejledninger på tegnsprog et vigtigt pædagogisk værktøj

Skrevet af Bettina Møller


Det digitale kan for mange borgere virke abstrakt, men ikke desto mindre er det helt nødvendigt at have et meget konkret forhold til det – derfor har Digitaliseringsstyrelsen lavet en række videoer på tegnsprog om f.eks. NemID og digital post.

Videoerne på tegnsprog udspringer af Netværk for digital inklusion under Digitaliseringsstyrelsen. Og det fokus hilser de velkommen på IT-værkstedet i Søborg, hvor de netop har fokus på at oplyse og danne brugerne, så de kan mestre det digitale uden at komme galt afsted.

”Det er jo hulens vigtigt for vores eksterne brugere, at de kan modtage beskeder fra det offentlige som digital post og at de har styr på NemID,” fastslår it-pædagog, Keld Christensen.

Formålet med videoerne er netop at understøtte og forbedre indsatsen for de borgere, der har svært ved at kommunikere digitalt med offentlige myndigheder.

Alle skal med på digitaliseringen
Keld fortæller, at de har prioriteret at se videoerne sammen med brugerne for derved at gribe muligheden for at få en snak om indholdet og vigtigheden af, at de følger med i f.eks. deres digitale indbakke.

”Meget aktuelt kan man sige, så bliver vacciner nu rullet ud, og det kræver borgernes opmærksomhed at kunne modtage digital post og bestille tid online. Det bekræftede mig igen i, at vi virkelig skal være opmærksomme på, at vi får alle med på digitaliseringen,” siger han.

Og meget apropos så er det ikke nok at producere videoerne, de skal også ligge i en struktur, så de er til at finde frem for borgerne. Og det perspektiv synes der ikke at være taget højde for, vurderer Keld.

”Videoerne er rigtig gode. Vejledninger et nyttige og de rammer meget godt det refleksionsniveau, som brugerne på IT-værkstedet på dagtilbuddet i Søborg har. Men de er altså ikke nemme at finde frem til. Vi måtte lede sammen – men selv sådan en vanskelig situation det er jo ikke spildt, for det gav os anledning til at tale om, at man skal søge hjælp og have tålmodighed, når man søger information på internettet.”

Lige nu arbejder Keld på at få lavet en side til vejledningerne på Sociale Tilbuds interne medie, PSO-borger. Det vil han løbende opdatere og involvere i sit arbejde med den digitale dannelse af brugerne.

Vi arbejder på at lave et interview med en af brugerne på IT-værksted, som vil fortælle om sine oplevelser med IT-vejledningerne. I mellemtiden kan I læse eller genlæse artiklen: Digital dannelse for borgere med særlige behov.

 

 

Om Digitaliseringsstyrelsen 

Digitaliseringsstyrelsen står bag Netværk for digital inklusion, hvis formål er at understøtte og forbedre indsatsen for de borgere, der har svært ved at kommunikere digitalt med offentlige myndigheder.

Netværket for digital inklusion har bidraget til udarbejdelsen af vejledningerne for at sikre, at de er tilpasset de it-udfordrede borgergruppers behov.

Herunder kan du se videoer på tegnsprog  om;

Digital post

NemSms

Nem ID 

En hilsen fra motiondagsudvalget om ændringer af Motionsdagen 2020 pga. corona

I foråret, hvor vi gik i gang med, at arrangere Motionsdagen 2020, var situationen sådan i Danmark, at smittetallene var nedadgående. Vi var alle fortrøstningsfulde og tænkte, at hvis det fortsatte sådan, ville vi sagtens kunne holde Motionsdagen 2020.
Desværre er det ikke helt gået sådan over sommerferien og som det ser ud nu, må man ikke samles mere end 100 personer. De sidste år, når vi har afholdt motionsdagen, har vi været 150 mennesker. Vi synes, det er en rigtig god tradition med motionsdagen, så vi har været i gang med se på, om vi alligevel kunne holde motionsdagen. Vi har snakket om, at vi kunne dele dagen op i flere hold, så man ikke var så mange sammen af gangen. Men vi vurdere fortsat, at risikoen vil være for stor. Vi synes dog stadig, at dagen skal være en dag, som står i motionens tegn. Vi har derfor valgt at ligge op til, at man lokalt laver motion.

Vi vil derfor sende en opvarmningsvideo til jer og opfordre jer til, at I løber/går sammen med dem I normalt er sammen med. Derudover synes vi, at det kunne være rigtig hyggeligt, hvis I sender billeder og film af det, som vi så kunne lave en samlet film fra dagen. Vi vil også stadig gerne sætte fairplay pokalen i spil, så vi ud fra videoerne, kan finde en vinder.
Kriterierne er som følgende:


- Sammenhold
- Gode kammerater
- Hepper på hinanden og andre
- Kreativitet
- ”Udklædning” passende til holdnavnet


Vi vil også lave nogle diplomer, som vi vil sende til jer inden motionsdagen sammen med opvarmningsvideoen.Håber alle får en rigtig god motionsdag, selvom vi ikke kan gør, som vi plejer ;)

 
Stadig flere socialpædagoger arbejder med velfærdsteknologiske løsninger, der er skræddersyet til deres borgermålgruppe. Det gælder bl.a. Tina Hjorth, som arbejder med kommunikationsplatformen IBG
Af Sara Marie Dynesen / Foto: Søren Kjeldgaard
Velfærdsteknologi / 28. november 2019
 

Man skal være nysgerrig og turde gå om bord i vores velfærdsteknologiske systemer fra dag ét. Det er ikke nok, at du kan IT til husbehov. Og så skal du være god til at tænke i teknologiske løsninger.
Sådan lyder Tina Hjorths svar på spørgsmålet om, hvad det kræver at være socialpædagog på bostedet Vangeleddet i Greve.
Læs også:
Velfærdsteknologi kan skabe bedre kontakt til demente
Virtual Reality mod angst
Her er opslagstavler og gule post-it lapper bandlyst, og der hænger ingen sedler med påmindelser og afkrydsningsskemaer på væggene. Institutionens vision er at være førende indenfor socialpædagogik og velfærdsteknologiske løsninger til deres målgruppe, og derfor bruger de blandt andet kommunikationsplatformen IBG, en interaktiv opslagstavle, der anvendes til at dele oplysninger og skabe overblik.
Struktur og medbestemmelse
På to store infoskærme og på beboernes egne apps bruger alle i huset platformen til at orientere sig om, hvem der er på arbejde, hvad der er til middag samt alt andet, der foregår i huset. Alle brugere af systemet har et login, så de selv kan booke vasketider eller melde sig på aktiviteter.
– Systemet lægger op til, at beboerne selv træffer valg og strukturerer deres hverdag, så det understøtter mange af de udviklingsmål, der arbejdes med omkring den enkelte beboer. Og så er platformen meget visuel og derfor nem at navigere i, også for dem der ikke kan læse, fortæller Tina Hjorth.
Men for at IBG kan fungere optimalt, er det vigtigt, at alle medarbejdere mestrer systemet og ikke laver fejl. Ellers kommer de hurtigt til at virke utroværdige i beboernes øjne.
– Beboerne stiller store krav til, at vi skal gøre det anvendeligt for dem. De skal kunne se, hvad det kan bruges til, så det giver mening i deres liv. Mange af vores beboere tænker meget sort/hvidt, så man får ikke så mange chancer, når man kvajer sig.

Billedstørrelser til plakater mv.

Så stort skal dit billede i udgangspunktet være, hvis du skal være sikker på at få en gengivelse i god kvalitet: 

Minimum fil størrelse Format

A3 format

A2 format

A1 format

A0 format Plakat (50x70)

Plakat (60x90)

 

Minimum fil størrelse

Pixel 1.169 x 1.654

1.654 x 2.339

2.339 x 3.307

3.307 x 4.677

1.969 x 2.756

 

Minimum fil størrelse 100 dpi

29,7 x 42 cm

42 x 59,4 cm

59,4 cm x 84 cm

84 cm x 118,8 cm

50 x 70 cm

 

 

Den 25. maj trådte EU's Persondataforordning i kraft. Det er vi glade for, da vi derved har haft en god anledning til at se vores privatlivspolitik efter i sømmene, og tilrette denne, så det bliver tydeligere hvilke personoplysninger vi opbevarer, med hvilket formål, og hvordan du som bruger nemt kan få adgang til dine oplysninger.

 

PSO borger privatlivspolitik er opdateret med information om:

  •  hvilke personoplysninger vi opbevarer
  •  hvordan vi opbevarer dine personoplysninger 
  •  hvem der har adgang til personoplysningerne
  •  hvilke rettigheder du har i forhold til dine personoplysninger
  •  hvem vi videregiver dine personoplysninger til
  •  hvornår vi sletter dine personoplysninger

 

Hvilke personoplysninger vi opbevarer

  • Vi opbevarer dine oplysninger om;

  • Navn, som du har oplyst ved oprettelse af brugerprofil. Dit navn betyder at andre på PSO borger kan finde dig, og eventuelt anmode om at være kontakt. At være kontakter betyder at man derved kan se hinandens profil, billeder og videoer. (afhængig af ens privatlivsindstillinger.

  • Brugernavn, som du bruger når du logger ind på PSO borger.

  • Adgangskode, som er den kode du har enten har valgt ved oprettelse af brugerkonto, eller den adgangskode du har modtaget af administrator på PSO borger. Du kan selv ændre denne kode i dine kontoindstillinger.

  • Din E-mail adresse. E-mail adresse bruges til at sende besked når der er opslag, indlæg, billeder, videoer og begivenheder i de grupper du er tilmeldt. Når der udsendes mailbeskeder fra PSO borger, har man mulighed for at afmelde beskeder fremadrettet.
    Man bruger også sin e-mail adresse hvis man har glemt brugernavn, eller adgangskode, og ønsker det gensendt, eller nulstillet. Mail beskeder kan helt fravælges hvis man ønsker det. Dette gøres under profil/privatlivsindstillinger.

  • By, arbejdssted, telefonnummer, Skype navn, tegnsprogsnavn og interesser er valgfrie oplysninger. Disse oplysninger gør det muligt for andre at vide mere om hvem du er, og flere måde at kontakte dig på.
     
  • Indhold i form af status indlæg, billeder, videoer og begivenheder. Alt hvad du deler på PSO borger tilknyttes din profilside. Du kan derfor altid se hvad du har delt, og kan selv slette dette indhold. Hvis du vælger at slette din profil, slettes også alt du har delt, og du fjernes også fra de grupper du eventuelt er tilmeldt.

Fælles for alle oplysninger er at du selv kan ændre alle dine oplysninger under profil- og privatlivsindstillinger. Du kan også altid kontakte Keld Christensen på mail kc@cfd.dk hvis du ønsker hjælp til redigering af dine oplysninger, kode eller sletning af indhold.

 

Hvordan vi opbevarer dine personoplysninger 

Alle PSO borger data er placeret på dansk datacenter som sørger for overvågning, sikkerhed og backup af data. Der foreligger databehandleraftale med vores danske datacenter som lever op til kravende i GDPR.
Som dataansvarlig står vi for alt vedrørende brugeradministration, opdatering af hjemmeside, og sikkerhed bl.a. i form af kryptering af adgangskoder, overvågning af trafik, og sikker forbindelse via browser (SSL)

Derudover er alt indhold kun tilgængeligt for medlemmer af PSO borger ved brugerregistrering og krypteret adgangskode.

Hvem der har adgang til dine personoplysninger

Udover PSO administrator og dig selv, har datacenter administratorer begrænset adgang til at se dine personoplysninger og indhold på PSO borger.

CFD's DPO (Data Protection Officer) Anne Vikkelsø, kan som dataansvarlig også få adgang til indhold på PSO borger.

I øvrigt vil videregivelse af oplysninger aldrig ske til 3.part uden din tilladelse.
 
Hvilke rettigheder du har i forhold til dine personoplysninger

De oplysninger og det indhold du deler på PSO borger har du fuld rettighed over. Og du kan til enhver tid enten selv se hvad du har oplyst, og hvad du har delt, samt slette dine oplysninger og indhold hvis du ønsker det. Du kan også anmode om at alle dine data slettes manuelt af PSO borger administration. 

Bemærk at der her er tale om indhold du selv har lagt op, og ikke indhold du har linket til gennem at "synes om" indhold.

 

Hvem vi videregiver dine personoplysninger til

Dine personoplysninger, herunder din e-mail adresse videregives ikke til andre. Og andre PSO borger medlemmer kan kun se de oplysninger du har valgt at ved din brugeroprettelse. Aldrig din E-mail adresse. Under privatlivsindstillinger kan du vælge om der kun er medlemmer, dine kontakter, eller kun dig selv, der kan se dine personoplysninger. Dog kan dit navn, og dine profilbilleder altid ses af medlemmer.

 

Hvornår vi sletter dine personoplysninger

Vi sletter din konto/profil hvis den ikke har været i brug seneste to år. Vi vil opfordre til at du selv sletter sin profil hvis du ikke længere ønsker at være medlem, eller når du ikke længere har tilknytning til CFD's sociale tilbud.

Redigering eller sletning af din bruger profil kræver at du er logget ind på PSO borger. Hvis du ikke kan huske dit brugernavn, og- eller adgangskode kan du få gensendt både brugernavn og adgangskode. Eller du kan kontakte webadministration for hjælp. Skriv en besked her

 

Keld Christensen på vegne af PSO borger webadministration 25/5-2018

Du er altid velkommen til at kontakte PSO borger webadministration hvis du har spørgsmål til  PSO borger privatlivspolitik, eller har generelle spørgsmål vedrørende PSO borger. GÅ TIL KONTAKTFORMULAR

 

 

Det sker på dagen den 1. juni.

Først i 2019 kan vi fejre CFD’s 150 års jubilæum, men derfor skal vi ikke snydes for en 149 års fødselsdag.

Alle beboere, brugere og medarbejdere inviteres derfor til fødselsdag med kaffe og morgenbrød i Cafe Keller i Søborg fra kl. 9.30-10.30 (AC kommer mellem 9.30-10).

Kl. 10 vil CFD’s bestyrelsesformand uddele CFD’s Fælleslegat for Døve.

CFD’s skal fejres i hele landet
Alle er velkomne i Café Keller, men chefgruppen opfordrer også til, at alle rundt omkring på CFD
hejser flaget og markerer dagen.

På Intra samler vi billeder fra de forskellige steder. Så send dine billeder til kip@cfd.dk og skriv et par linjer om jeres arrangement.

Du kan printe invitationen her nedenfor og hænge op i afdeling.

På gensyn til fødselsdag!!

Seneste nyheder

  • Sådan nulstiller du adgangskode
    Det sker at vi glemmer adgangskoder. Også den til PSO borger. Men heldigvis kan man selv nulstille kode, og lave en ny. Se herunder hvordan…
  • Så har vi fødselsdag!
    I år fejrer vi CFD’s fødselsdag onsdag den 1. juni. Alle beboere, brugere og medarbejdere i Søborg inviteres til fødselsdag med kaffe/te og lidt godt…
  • Nu kan du søge Fælleslegatet for Døve 2022
    Fristen for ansøgninger er den 25. marts. Fælleslegatet for Døve uddeles i år, når vi fejrer CFD’s fødselsdag den 1. juni. Alle legatmodtagere får inden…
  • Øv dig i at bruge MitID og Digital post
    Hvad er demo.borger.dkDemo.borger.dk er et læringsmiljø, som frit kan anvendes af alle til hjælp og undervisning i MitID og Digital Post. På demo.borger.dk kan du…
  • Windows 11 på vej. Skal du opgradere?
     © Leveret af Komputer for Alle 21H2-opdatering   Ifølge uofficielle forlydender skulle Windows 11 være klar engang i oktober, og så kunne man måske tro,…
Til startsside PSO borger