I hus 28 har vi besluttet at sætte sundhed i fokus frem til sommerferien. Vi kalder det for "Sund og sjov". Formålet er, at det skal implementers i dagligdagen og i vores aktiviteter. Eksempelvis at servere sunde ting til en filmaften og generelt have en snak om sund/usund mad. Det kan fx. gøres ved aftensmaden, hvor vi alle er samlet.
I hus 28 planlægger hvert aften- og weekendhold aktiviteter under emnet "sund og sjov". Det kan eksempelvis være gåhold, stole gymnastik, olympiade, Fitnesshold etc.
Vi har indkøbt mapper til alle, som kan indeholde opskrifter på fedtfattig mad, læring(udfra billeder), spil om sund mad og generelt bruges som inspirationskilde.
Vi har valgt at indkøbe skridttællere, så vi - måske - kan konkurrere mod hinanden og se hvem der får gået mest...
Udfra en neuropædagogisk viden, så er det vigtigt, at kroppen holdes igang, for på den måde også at holde hjernecellerne aktive ellers vil de dø hen. Derfor er det vigtigt for alle aldre at holde sig igang og samtidig spise sundt.
Vi håber, at også andre har fået lyst til at være med og prøve at være "sunde og sjove" og lave nogle aktiviteter sammen med os. Vi glæder os til at høre fra dig her på siden - dine tanker og ideer.
Mange sunde hilsner
Annette K.S og Nanna, hus 28